mandag den 22. november 2010

Barcelona - Uno Cerveza Por Favor!












Endelig kom der et nyt indlæg i bloggen!
I starten af oktober var jeg en weekend i Barcelona med nogen af de andre udvekslingsstuderende hernede. Det var en blandet flok, med en fra Norge, en fra Sverige, to fra Finland, en fra Tyskland, en fra Belgien, en fra Spanien og så selvfølgelig mig. Vi havde lejet to smarte Citroen DS3 (se billederne ovenover). Fra Bordeaux til Barcelona var der ca 600 km, så det er ligesom fra Odense til Berlin i bil.
Barcelona er en hyggelig by med mange smukke seværdigheder og en unik atmosfære. Ifølge Carlos (som var med på turen og i øvrigt kommer fra en by som ligger 200km syd for Madrid), er det dog ikke det "rigtige" Spanien og generelt var Barcelona også (for) turistpræget, men dog bestemt et besøg værd!
I Barcelona så vi blandt andet Gaudis huse, Sagrada Familia (Den ufuldendte kirke), Havnen, Strandene, Gaudis Park, Cathedralen og et stort palads, hvorfra der var udsigt udover hele byen.
En af de mest fantastiske oplevelser, som jeg aldrig vil glemme, var da 100-150 mennesker dansede til et bigband, som spillede musik ude foran Cathedralen. Det var en fantastsk oplevelse, som virkelig gav en gåsehud. Fantastisk uforglemmelig oplevelse!
Og nu tilbage til titlen "Uno Cerveza Por Favor!".
Det er en ting, som jeg tror de fleste danskere kan sige og det er nok også det hele de fleste danskere kan sige (mit ordforråd er dog minimum 10 ord større!). For mit vedkommende var dem første gang jeg fik brugt den sætning - det var et uforglemmeligt øjeblik i en bar designet som en regnskov!
På vejen tilbage til Bordeaux tog vi ind forbi Toulouse, hvor jeg også havde været med min mor og Frank da de var hernede. Toulouse er en hyggelig by, men lever langt fra op til Barcelona og slet ikke til Bordeaux!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar