mandag den 22. november 2010

Barcelona - Uno Cerveza Por Favor!












Endelig kom der et nyt indlæg i bloggen!
I starten af oktober var jeg en weekend i Barcelona med nogen af de andre udvekslingsstuderende hernede. Det var en blandet flok, med en fra Norge, en fra Sverige, to fra Finland, en fra Tyskland, en fra Belgien, en fra Spanien og så selvfølgelig mig. Vi havde lejet to smarte Citroen DS3 (se billederne ovenover). Fra Bordeaux til Barcelona var der ca 600 km, så det er ligesom fra Odense til Berlin i bil.
Barcelona er en hyggelig by med mange smukke seværdigheder og en unik atmosfære. Ifølge Carlos (som var med på turen og i øvrigt kommer fra en by som ligger 200km syd for Madrid), er det dog ikke det "rigtige" Spanien og generelt var Barcelona også (for) turistpræget, men dog bestemt et besøg værd!
I Barcelona så vi blandt andet Gaudis huse, Sagrada Familia (Den ufuldendte kirke), Havnen, Strandene, Gaudis Park, Cathedralen og et stort palads, hvorfra der var udsigt udover hele byen.
En af de mest fantastiske oplevelser, som jeg aldrig vil glemme, var da 100-150 mennesker dansede til et bigband, som spillede musik ude foran Cathedralen. Det var en fantastsk oplevelse, som virkelig gav en gåsehud. Fantastisk uforglemmelig oplevelse!
Og nu tilbage til titlen "Uno Cerveza Por Favor!".
Det er en ting, som jeg tror de fleste danskere kan sige og det er nok også det hele de fleste danskere kan sige (mit ordforråd er dog minimum 10 ord større!). For mit vedkommende var dem første gang jeg fik brugt den sætning - det var et uforglemmeligt øjeblik i en bar designet som en regnskov!
På vejen tilbage til Bordeaux tog vi ind forbi Toulouse, hvor jeg også havde været med min mor og Frank da de var hernede. Toulouse er en hyggelig by, men lever langt fra op til Barcelona og slet ikke til Bordeaux!

tirsdag den 7. september 2010

Skolestart og masser af gode oplevelser!































Så blev det tid til endnu et indlæg. Jeg oplever en masse hernede og derfor kniber det med tiden til at opdatere bloggen.

For at se flere billeder kan man gå ind på min facebookprofil. Billederne herover er fra St Emillion og vores besøg på de to vingårde.



Det går godt med skolen, hvor vi dog ikke har specielt mange timer i forhold til i Danmark - Men det er naturligvis ikke noget man klager over. Vi bliver generelt taget rigtigt godt imod alle steder og flere franskmænd var rigtigt søde til at hjælpe med at finde den lejlighed som vi flytter ind i fra d. 23. september. Lejligheden ligger perfekt - lige ved centrum. Mellem Grand Theatre og Quinconces. Det er en lettelse at have fundet noget - vi har lejligheden fra 23/09/10-10/01-11. Indtil da bor vi ved en fransk pige ved navn Emila, som var så sød at tilbyde at vi kunne bo hos hende i stedet for at skulle bruge en formue på hotelophold til den 23. september. Det er virkeligt sødt af hende.


Jeg har mødt mange rigtigt søde og imødekommende mennesker hernede, såvel franskmænd som de andre Erasmus studerende. Vi bruger meget tid sammen med de andre erasmusstuderende og vi deler mange fantastiske oplevelser. Vi laver f.eks. ofte en picnic ved floden (Garonne), ser museer eller tager på ture. Lørdag 11/09 var vi på en tur med dem til St Emillion, det populære vinområde nær Bordeaux. Det var en charmerende by med en masse små gader, 1 købmand, minium 15 vinhandlere og en masse turister. Det var en hyggelig by og det var en fantastisk oplevelse at komme på rundvisning ved de to vingårde, Chateau Haut Sarpe og Chateau La Couspaude. Det var sjovt at se hvordan vinproduktionen foregår.

Vi har naturligvis også prøvesmagt en del forskellige vin hernede i meget varierende prisklasser!Jeg har blandt andet lagt billeder ind i toppen fra turen til St Emillion.

Bordeaux er en skøn by med dens mange smalle gader, de gamle pæne bygninger og med floden gennem byen. Mange mener at Paris er byernes by, men jeg mener dog at Bordeaux langt overgår Paris og den kommer uden tvivl ind på min top 3 over verdens bedste byer - Bordeaux, New York og London (Tilfældig rækkefølge).
Bordeaux er en virkelig romantisk by, specielt når man går en tur om aftenen i de oplyste gader! Derudover er franskmændene langt sødere og mere hjælpsomme her end man oplever i f.eks. Paris. Det er mig ubegribeligt at der ikke er flere danskere der vælger Bordeaux som rejsemål, når der skal vælges storbyrejse. Ikke nok med at man kan opleve den fantastisk charmerende by, er man også blot få kilometer fra de nærmeste vingårde!

Det franske sprog er bestemt ikke nemt og selvom jeg gerne skulle komme til at lære mere i løbet af mit ophold hernede, må jeg nok erkende at det langt fra bliver flydende fransk, jeg kommer til at tale. Derimod er mit engelsk blevet endnu bedre! Når jeg kommer til Danmark igen, kunne jeg dog godt finde på at tage noget mere franskundervisning.

De mange fester og oplevelser med de mange søde franskmænd og erasmusstuderende er fremragende måde at møde nye mennesker på og ligeledes lære mere om de mange forskellige kulturer vi er samlet her!

For at opsummere er det en ubeskrivelig oplevelse at tilbringe et semester i Bordeaux!




Cordialement,

Morten

lørdag den 28. august 2010

De første dage i Bordeaux


Der er mange måder at parkere sin Smart på. Dette er en af dem!



Grand Theatre
Der er 60 køer rundt i hele Bordeaux og det skulle efter sigende være en udstilling som går verden rundt.

Rådhuset

Place de la Victoire for enden af Rue Sainte Catherine

Laszlo(Ungarn) og Caroline(Norge) - to af de andre Erasmus studerende.
Pladsen ved Grand Hotel og Grand Theatre

Grand Hotel








Rue Sainte Catherine

Her er mange pæne døre. Her er et eksempel!





Efter sigende Europas største åbne plads i en by.


Bourse Maritime

Garonne floden


En af de mange små gader


Så fandt jeg tid til at skrive det tredje indlæg.


Vi ankom hertil onsdag eftermiddag og siden da er meget af tiden gået med lejlighedssøgning, hvilket dog indtil videre har været uden succes. Det er svært at finde noget og specielt at finde noget som er møbleret, hvilket ville være at foretrække. Men vi må fortsætte søgningen!


Vi er blevet meget positivt overrasket over prisniveauet hernede i supermarkederne. Generelt er varerne vel omtrent 30-40% billigere end i Danmark. 2 liter cola fås for 3,8 kr., 1 baguette for 3,5 kr osv. Maden består i høj grad af baguette, hvilket er billigt, men også lækkert med forskelligt pålæg, ost osv.


I torsdag gik vi ca 13-14 km rundt i en stor del af byen, da vi ville op til et kollegie og se på værelserne, de havde dog imidlertid ikke nogen ledige. Men da vi kom hjem var vi udmattede efter den lange tur i 35-37 grader varme. Det var dog sjovt at få set en stor del af byen og efter nogle dage hernede føler vi os da også hjemme og vi kan efterhånden sagtens finde rundt.

Bordeaux har ca. 220.000 indbyggere og er derfor ikke en rigtig storby, men størrelsen er tilpas og byen har alt hvad man kan få brug for inkl. Europas længste shoppinggade, Rue Sainte Catherine. Indtil videre har vi gået rundt til alt, men Bordeaux har også et slimrende offentligt transportnet og især de sporvogne, som kører rundt i det meste af byen er hurtige og nemme at finde ud af.


Igår aftes (Fredag aften) mødtes vi med nogen af de andre Erasmus-studerende ved Grand Theatre og derefter gik vi rundt i byen og så lidt forskellige seværdigheder. Indtil videre har vi mødt 2 piger fra Norge, 2 fra Lithauen, 1 fra Rumænien, 1 dreng fra Ungarn og 1 fra Spanien. De var alle vældigt søde og i aften skal vi mødes og spise aftensmad med dem nede ved Garonne-floden. I aften skulle der også komme 2 fra Finland.

Idag er målet at skrive til nogle flere udlejere og ellers er det bare at finde en telebutik, så vi kan få et lokalt fransk mobilnummer.

Bordeaux er en smuk, charmerende og hyggelig by, som har den perfekte størrelse. Dens mange små gader, sandstenshuse og store gamle bygninger gør byen unik. Jeg har lagt nogle billeder ind i toppen af bloggen, så I kan få et indtryk af byen.

Cordialement,
Morten